Konflikter forsinker kystsikringen i Syd- og Sønderjylland

I Syd- og Sønderjylland står flere kystområder fortsat ubeskyttede, selv efter kraftige stormfloder i 2023. Et eksempel er Hartsø Lavnings Digelag på Sydals, hvor et planlagt digeprojekt er forsinket på grund af konflikter om finansiering og naturbeskyttelsesregler. Lokalsamfundet lever derfor med usikkerhed, når havet stiger.

Et studie fra Københavns Universitet viser, at mere end halvdelen af 318 kortlagte kystbeskyttelsesprojekter i perioden 2008–2023 har været ramt af konflikter. Konflikterne opstår ofte omkring fire hovedområder: finansiering og økonomiske byrder, borgerinddragelse og sagsbehandling, naturbeskyttelse og landskabsforvaltning samt valg af beskyttelsesløsning som dige eller sandfodring. Mange projekter oplever flere konfliktformer samtidig.

Konflikterne gør projekterne dyrere og længerevarende. Samtidig er det forskelligt fra kommune til kommune, hvor effektivt sagerne behandles, og nogle borgere kan derfor stå dårligere beskyttet mod stormflod og havvandsstigninger. Forskerne bag studiet peger på, at staten bør have en større rolle med koordinering, rådgivning og økonomisk støtte for at sikre, at projekterne kan gennemføres effektivt.

Selvom konflikterne ofte forsinker arbejdet, kan de også føre til bedre løsninger. Regeringens accelerationspakke afsætter betydelige midler til de mest udsatte områder og giver håb om, at kystsikringen kan styrkes. Lokale digelag som Hartsø Lavnings Digelag håber på mere ensartede regler og tydelig statslig prioritering, så genopbygningen af beskyttelsen kan komme i gang.

Faktaboks:

• Kortlagt periode: 2008–2023
• Projekter: 318 kystbeskyttelsesprojekter, 175 med konflikter
• Hovedårsager til konflikter:
  
  
  
  1. Finansiering og økonomiske byrder
  2. Borgerinddragelse og proces
  3. Naturbeskyttelse og landskab
  4. Valg af beskyttelsesløsning
  
  
• Kommunale fællesprojekter: 22 tilladelser siden 2018
• Udsatte områder: Sydals, Kegnæs, Nordsjælland, Vestlige Limfjord, Lillebælt
• Tiltag: Regeringens accelerationspakke med 900 mio. kr. til mest udsatte områder
• Risiko: Forsinkelser kan medføre dårligere beskyttelse mod stormflod og havvandsstigning